Kvinderne tager føretrøjen i SportsKollektivet

Oprettet d.

Kvinderne tager føretrøjen i SportsKollektivet

I SportsKollektivet bruger vi ikke meget tid på medlemmerns køn, alder, uddannelse, etnicitet, mv. Det vigtigeste er, at klubben tiltrækker gode mennesker, som vil være med til at dyrke motion med et socialt islæt og lege med på den gode måde. Men set i lyset af de mange analyser af befolkningens idrætsvaner, og at mange organisationer har sat fokus på en skæv kønsfordeling (pånær en række få kvinde-dominerede idrætsgrene) , vil vi alligevel bruge lidt tid på det. 

Bl.a. i DGI´s rapport "State of the City" opgøres kvindernes idræts-deltagelse på Frederiksberg til 37,4% (mænd 62,6%), og i SportsKollektivet er kvinder ikke blot langt foran gennemsnittet for kommunen, de er også foran mændende. Helt præcist tæller klubbens medlemmer i skrivende stund 117 kvinder og 114 mænd. Yderligere er langt størstedelen af kvinderne i SportsKollektivet i alders-indekset 25-59 år, hvor det førnævnte rapport opgøres af kun 10,1% af den kvindelige befolkning på Frederiksberg er idræts-aktive i foreningerne.

Disse tal skal ses i lyset af, at der ingen forskelsbehandling er på kønnene i klubben (hverken positiv eller negativ), at vi bruger de faciliteter der stilles til rådighed, samt klubben aldrig har rekrutteret målrettet mod kvinder. Alle aktiviteter vi tilbyder i klubben, deltager kvinder og mænd sammen og på lige vilkår. 

Vi er overbevidste om, at skævvridningen blandt kønnene i idrætten ikke skal rettes op via en positiv særbehandling af kvinder, men via en nytænkning af tilgangen til idræt som helhed, og hvordan det bedre kan tilpasses en travl hverdag på en fleksible måde for begge køn, og med en mangfoldighed i tilbuddene der også fanger dem som ikke interessere sig for de traditionelle idrætsgrene. 

Vores logo er i anledning blevet lavet i en special farve for alle kvinderne i klubben :)