Sponsorer

Få dit navn eller budskab ud i en rullende fart...

Kunne du godt tænke dig at øge kendskabet til dit firma, både inden og udenfor lokalområdet? Måske få budskabet ud på en lidt utraditionel måde, og samtidigt støtte et godt formål? 

Så tag en snak med c-I-c om muligheder for at sponsere klubben. Vi søger efter en sponsor for sæsonen 2005/2006.

Hvorfor sponsere en rulleskøjteklub?

Hvis man påtænker at sponsere en sportsklkub eller forening, så tænker de fleste vel på, hvilke muligheder der er indenfor de mere traditionelle sportsgrene, såsom håndbold eller fodbold. Men hvorfor kun få reklamen i hallen eller på stadion, mens kampen spilles een gang om ugen, når du kan få den ud på gader og stræder over hele byen, hele tiden?

Kontra de traditionelle sportsgrene, hvor man kun har dragten/tøjet på til selve kampen, så kan man ved at sponsere en rulleskøjteklub komme ud til et meget større publikum, og til andre end blot dem der ser kampen. På rulleskøjter træner man mange forskellige steder. De fleste bemærker en rulleskøjteløber i trafikken, og en rulleskøjteløber i en flot dragt med fuld fart ud af f.eks. cykelstien på Strandvejen vækker helt sikkert opsigt.

De fleste forbinder rulleskøjteløb med frihed, sommer, sjov og motion. Drag fordel af disse positive associationer for dit produkt eller firma.

Et sponsorat af Copenhagen Inline Club kan spille på mange tangenter. Muligheder kan være dragter der bruges til løb og speedskating, hockey-trøjer, fritidstøj, klubbens hjemmeside og til både de åbne og lukkede arrangementer klubben afvikler. Vi udsender materiale med jævne mellemrum til en meget bred og stor modtagerkreds, inden og udenfor miljøet, og der sker både pr. email og i hardcopy.

Så støt en sport i voldsom udvikling, p.t. den 4. hurtigst voksende idrætsgren i DK, og få fuld valuta for pengene.

Kontakt en af nedenstående for en aftale, hvor vi kan diskutere mulighederne. Kun fantasien sætter grænser!

Lars Vincent Pedersen
Mail: c-ic@c-i-c.dk
Tlf.: 4011 3975

Christina Holder
Mail: christina@c-i-c.dk
Tlf.: 2645 8730